Saunagus

Ved saunagus hældes der vand og æteriske olier på ovnen, så man foruden en intens varme også oplever aromaterapi.

...

En typisk saunagus hos Skovgus

Saunagus hos Skovgus varer 1t 15 minutter, men sæt 1,5 time af, så der er tid til at du kan pakke dine ting sammen igen og komme roligt videre. Vi laver 3 runder saunagus a ca. 11 minutters varighed. I hver runde vil gusmesteren præsentere olierne og bruge håndklæde og vifte til at fordele varmen og duftene i saunaen. Som udgangspunkt kører vi stillegus, dvs. at det kun er gusmesteren der taler.

Der kan være musik eller fortælling under gusen, ligesom vi måske bruger en klangskål eller vejrtræknings-og meditations teknikker til bedre at kunne være i varmen og til at blive mere nærværende. I pauserne (der varer 8-15 minutter) mellem runderne har du tid til at køle af under bruseren og i vores kar samt nyde urtete og salte snacks på terrassen.

Prisen for en enkelt gusbillet er 200 kr, men vælger du vores 10-turs klippekort er prisen kun 160 kr pr. saunagus. Man må gerne dele klippekortet med en ven eller flere.

...

Fordele ved saunagus

Regelmæssig brug af sauna siges at styrke immunforsvaret, sænke blodtrykket, lindre på smertende led (mange gigtpatienter oplever gavn af sauna), have en gavnlig effekt på lungerne, kredsløbet samt sænke stress. Socialt samvær med andre er ligeledes sund for sindet. ligesom ophold i naturen er med til at sænke stress. Benytter du vores bruser eller koldvandskar får dit kredsløb desuden det fulde udbytte af kontrastterapi.

Book tid til Gus

Vi lægger tider op for et par uger af gangen.

FAQ

Vi har masser af parkeringspladser ved Skovgus. Der findes grusparkeringsplads både på forsiden og bagsiden af ejendommen. Du skal gå et lille stykke ned til selve saunaen der ligger midt på grunden.

Vi har et lille unisex omklædningsskur, ligesom du kan klæde om i vores køkken eller du kan bruge toilettet for ultimativt privatliv.

Vi fraråder at drikke vand under saunagus. For maximalt udbytte af varmen anbefaler vi ikke nedkøling under saunagusen. Når du varmer kroppen op i sauna, opstår der samme effekt som under feber: kroppen renser ud. Hvis du køler kroppen ned ved at drikke vand undervejs, går du måske glip af de sundhedsmæssige fordele ved de høje temperaturer.

Begynder man at drikke vand allerede inde i saunaen, kan man desuden opleve at få en nærmest uslukkelig tørst efter mere vand. Man risikerer at få drukket rigtig meget vand på kort tid og blive utilpas som følge heraf. Desuden kan det være forstyrrende for de andre gæster at man piller med sin drikkedunk under gusen.

Derfor henstiller vi til at man gemmer sin drikkedunk til pauserne, hvor der er tid til at slukke tørsten.

Medbring 2 store håndklæder. Desuden er det en god ide at at have en drikkedunk, badesko og badekåbe med.

Vi har et koldtvandskar og en koldvands bruser.

Du bør ikke gå i sauna hvis du har feber eller på anden måde er syg. Er du gravid eller forsøger at blive det (gælder også mænd!), bør du også undgå sauna. Ligeledes skal du være meget påpasselig hvis du har hjerte-kar-sygdom eller uregelmæssig hjerterytme, svingende blodtryk, kræftsygdomme, visse hudlidelser, sygdomme i skjoldbruskkirtlen, har haft eller er i behandling for blodpropper, åreknuder eller en hudlidelse med inflammation, er påvirket af alkohol.

Konsulter din læge på forhånd hvis du er i tvivl.

Børn er velkomne ifølge en voksen, såfremt de kan foreholde sig i ro. Vær dog opmærksom på at børn lettere dehydrerer og ikke kan være lige så længe i sauna som voksne.

Hvis den er i snor, forholder sig roligt overfor fremmede og kan være stille mens vi er i sauna, er der ingen problem at medbringe en hund (udenfor saunaen, naturligvis).