Hvorfor får jeg plamager efter sauna?

Hvorfor får jeg plamager efter sauna?

Huden reagerer på varme/kulde

Når du går i sauna udvider de små blodkar sig, så der kommer mere blod til huden. Du kan derfor opleve at blive helt laksefarvet. Det samme kan ske, når du vinterbader eller går under den kolde bruser hvor blodgennemstrømningen ligeledes øges.

Nogle af os bliver dog ikke fuldfarvet, men får et netlignende rødt mønster på ben, arme eller overkrop. Vi opfatter det som røde plamager, men i virkeligheden er det hvide plamager, der hvor hudens blodkar ikke åbnes. Det skyldes at der er en dårlig forbindelse i kredsløbet. Som udgangspunkt er der ikke noget alarmerende i dette, men det kan tyde på at blodomløbet kunne være bedre.

Sauna er god motion for kredsløbet

Kredsløbet kan forbedres med motion eller mere kontrast terapi mellem varme og kulde, som altså f.eks. sauna og kolde bade. Med sauna får du pulsen op og dermed en effektiv kredsløbstræning helt uden at skulle i fitness center! (du får desværre ikke også store muskler i saunaen, øv!). Med tiden burde du opleve at huden bliver en ensartet rød farve. Holder du en længere pause fra kulde/varme terapi, kan det ske at plamagerne genopstår.

Ser du marmoreringer på din hud i forbindelse med sauna eller vinterbadning, er det altså en naturlig kredsløbs stimulering der er i gang og det er helt uskadeligt. Faktisk er det en sund proces der er i gang. Hvis det derimod opstår spontant uden kulde/varme eksponering er det en god ide at opsøge læge, da det kan være tegn på underliggende sygdom.

Disclamer

OBS: Vi er ikke læger! Dette er blot den information vi har kunne opspore om fænomenet på nettet og via snak med andre gusmestre samt en hudlæge. Oplever du problemer med din hud i forbindelse med brug af sauna bør du søge læge.