Derfor skal du ikke droppe saunagus om foråret

Når foråret melder sin ankomst med solstrejf, spirende træer og lysere morgener, er det nemt at tænke, at nu skal vinterens varme velvære-ritualer som saunagus sættes lidt på pause. Men faktisk er foråret et af de bedste tidspunkter at dyrke saunagus – og her får du 5 gode grunde til hvorfor:
1. Forårsrengøring for kroppen
Ligesom mange laver forårsrengøring derhjemme, har kroppen også godt af en lille indre detox. Du har måske prøvet en udrensningskur engang og ved derfor at disse også anbefales omkring forår og efterår. Saunagus, med sin intense varme og svedudrensning, hjælper med at skylle affaldsstoffer ud og rense huden efter vinterens tørre kulde og tunge madvaner.
2. Boost dit immunforsvar
Foråret er kendt for at være forkølelsernes skjulte højtid – alt skifter, pollen flyver og mange kroppe er i overgang. Saunagus stimulerer kredsløbet og kan være med til at styrke immunforsvaret, så du nemmere klarer sæsonens udfordringer.
3. Kom ned i kroppen
Selvom det er dejligt at det bliver lysere og lunere, kan foråret også være en hektisk tid: Der sker meget socialt, arbejdet går måske op i gear og kalenderen fyldes hurtigt, mens der skal planlægges sommerferier og holdes store fester. Tre runder i varmen med æteriske olier hvor du kigger ind i brændeovnen eller ud på træerne er en perfekt måde at grounde dig selv og slippe mental støj.
4. Mindre trængsel i saunaen
I vintermånederne er saunagus ekstremt populært, og mange steder er der lange ventelister og fyldte saunaer. Om foråret (og sommeren) er der ofte mere ro på, bedre plads i saunaen og en mere intim stemning – perfekt til dig, der gerne vil nyde oplevelsen i ro og mag.
5. Skønt udeliv
Elsker du at være ude i naturen i foråret? Saunagus og friluftsliv går hånd i hånd her hos Skovgus. Vores udsigt fra saunaen ud til træerne bliver ikke dårligere af de lyse aftener og af at de grønne blade begynder at spire. Du kan også virkelig nyde pauserne under åben himmel i den milde forårsluft og lytte til fuglenes kvidren.
Læs mere
Sundhedsmæssige fordele ved traditionel sauna
Fordele ved saunagus
Saunagus som kredsløbstræning
Hvem må gå i sauna?