Din huskeliste til gus

Din huskeliste til gus

Her er hvad vi anbefaler du medbringer, når du besøger os i skoven til gus. Badetøj står ikke på listen, da det er frivilligt om man bærer badetøj i vores sauna (undtagen til Naturistgus, hvor det er forbudt).

Der er mange ting der er gode at have med til gus, men det eneste krav fra vores side af er, at du har en stort håndklæde med til at sidde på i saunaen (under sædet og under fødderne).

Resten på listen er mest for din egen komforts skyld, så du får en god oplevelse i skoven.

  • 2 store håndklæder
  • Badetøfler (vigtigt!) <— mange glemmer disse!
  • Drikkedunk
  • Badekåbe
  • Evt saunahue (kan købes hos Skovgus)
  • Gode sko til at gå til og fra sauna og parkeringsplads
  • Dejlig varmt og behageligt tøj, der er nemt at hoppe i bagefter

 

Du behøver som sagt kun at medbringe 1 badehåndklæde, men da det bliver vådt uanset om du bader eller ej, anbefaler vi at have et ekstra med til at tørre sig med bagefter. Er du rigtig luksusdyr kan du medbringe et håndklæde til at stå på mens du skal klæde om, for at sikre tørre sokker.

Da vores sauna står udendørs anbefaler vi badetøfler. Området omkring saunaen består af træ teresse, fliser, græs og mudder. Med et par sko der er nemme at stikke i, får du ikke kolde fødder og hurtigere afkøling i pauserne. Samtidig har du nemmere ved at holde dine fødder rene. Det er både rart for dig selv og for alle andre, da vi nemmere kan holde saunaen ren under gusen. Vi har et fodbadekar til dem der har glemt tøfler eller alligevel fik beskidte tæer – men vandet heri er koldt!

Drikkedunken bør du medbringe, så du kan slukke tørsten i pauserne og erstatte noget af alt den væske du mister i varmen. Du har mulighed for at fylde den op i vores køkken. Drikkedunken må ikke medbringes i saunaen – læs mere om hvorfor i vores husregler.

Badekåben er især rar når det er vinter eller man er kuldskær. Den er god at have til pauserne, hvor man godt kan nå at fryse, hvis man sidder i sit våde badetøj. Den er også god hvis du går i sauna uden badetøj og vil dække dig til i pausen.

Saunahuen beskytter hovedbund og hår og er god hvis man ofte går i sauna. Desuden gør den det nemmere at udholde varmen og få det fulde udbytte af saunagusen. Huen er ikke et must, men en hjælp for mange. Hvis du døjer med svimmelhed, hovedpine eller migræne kan det også anbefales. Saunahuer kan købes hos Skovgus. Er du nysgerrig på saunahuens effekt kan du læse mere på vores blog.

 

Da vi bor på en juletræsplantage kan et par praktiske sko være gode til at gå til og fra saunaen. Især hvis det regner eller for nyligt har regnet. Uagtet vejret bliver der altid smadtet omkring sauna og bruser.